fbpx

Partiskifte kan ske for enhver

Så er det officielt. Jeg skifter til Det Konservative Folkeparti.

Overvejelsen om et skifte har været længe undervejs.

Jeg synes, at de konservatives profil er blevet rigtig tiltalende for en borgerlig politiker som mig selv, og lokalt har jeg længe haft et godt samarbejde med gruppeformand Andreas Karlsen om det projekt, som han fremlægger for Ringsted Kommune.

Jeg deler ønsket om et Ringsted med større ambitioner og en mere offensiv tilgang til Christiansborg og Regionsrådet, når Ringsteds sag skal tales. Og så synes jeg, det er rigtig ærgerligt, at mit gamle parti Venstre ikke ønskede at involvere de konservative i konstitueringen omkring borgmesterposten oven på det flotte valgresultat, Konservative fik.

Jeg smækker ikke med døren til mit gamle parti, og jeg takker for mange gode år i Venstre. Jeg er ganske enkelt bare blevet konservativ.

Jeg håber at de mange venner jeg har fået i Venstre, holder ved, for jeg føler i bund og grund at jeg er den samme som jeg altid har været.

Det er mit gamle parti der har ændret sig.

Timo Jensen og Andreas Karlsen. Længe på den samme side, nu i samme parti.

Be the first to comment on "Partiskifte kan ske for enhver"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.