Eller blå regering med rød leder
Det vil tiden vise. Som dansker er jeg på en måde lettet over at Danmark ikke fik en ren rød regering. men samtidig er jeg meget skuffet over at det flertal der var for en udredning af minkskandalen og FE-sagen, smuldrede nogle uger efter valget. Der var ellers et klart flertal for at få sagerne undersøgt, og valgløfterne om IKKE at støtte Mette, men til gengæld GARANTERE en retfærdig undersøgelse om forløbet omkring mink og FE, var massive fra stort set samtlige borgerlige politikere. Der blev lovet og garanteret meget overbevisende.
Men udsigten til indflydelse vejede tungere end udsigten til en regering støttet af røde partier. Og hvem ved, måske ville de røde partier også falde på knæ for en ministerbil, og løbe fra deres løfter. De kunne lettere slippe afsted med det. Minkskandalen var trods alt noget der indfriede venstrefløjens dybe ønske om at aflive alle mink.
Tilbage står det gode spørgsmål. Har vi en rød regering bakket op af to blå/røde (lilla) partier, eller har vi været heldige at få en blå regering ledet af en rød statsminister? Det kan kun tiden vise.
Lars er blevet udenrigsminister. Det tror jeg er et fint valg. Han drømmer formentlig om en karriere i det internationale miljø, så mon ikke det kan blive et springbræt til det? Aftaler med store lande, demokratisering af diktaturer, fred i Europa. Der er nok at tage fat på.
Jakob valgte Forsvarsministeriet. Det var nok dagens overraskelse. Ikke fordi vi ikke vidste at Jakob gar Forsvaret nær ved hjertet. Mere fordi alle havde regnet med finansministeriet eller lignende. Jeg tror Forsvaret vil være godt tjent med Jakob ved roret. Han vil et stærkt forsvar, og kender til Forsvaret fra indersiden som officersuddannet, og tidligere udsendt. Især når han har været rundt og hilst på bredden i virksomheden.
Midt i alt dette vil man så afskaffe St. Bededag. Og ja, hvad skal man sige. Hvor mange går i kirke den dag? Det er nok ikke så meget afskaffelsen, som det er måden den afskaffes, som hidser folk op. Og så symbolikken i at afskaffe kristne helligdage, i en tid hvor mange danskere frygter en snigende islamisering og afkristning. Det ser jeg ikke lige om hjørnet, men det er jo heller ikke et skridt hen mod en cementering af vores kristne fortid. Tværtimod. Den unge venstreløve, Cille fra København, udtrykte sp fint hvad hun synes om religion. Afskaf alle helligdage, er hendes budskab. Jeg spår hende en fremtid uden for politik. Eller også håber jeg bare 🙂
Hvis jeg bestemte, og det gør jeg ikke, så ville jeg genintroducere familien som begreb og værdi. Jeg ville skabe en lovgivning der styrker og støtter limen i samfundet -familien. Et samfund hvor det er positivt at holde sammen, at dyrke fællesskabet, at bygge værdier sammen. Familien er det første fællesskab vi alle oplever, og det er i min optik det der gør verden til et mere sikkert sted. Måske er det derfor marxister og socialister vil gøre alt for at udvande begrebet, fjerne styrkerne og i stedet introducere systemet som din familie. Det er systemet der passer dine børn. Det er systemet der passer dine ældre. Det er systemet der i fremtiden vælger din uddannelse, og det er systemet der ved bedst hvordan du skal bo, og hvorhenne. Det system er jeg stærk imod.
Frihed til at leve, er frihed til at vælge. Og vi vælger selv om vi vil være røde, blå lille eller grønne. Men jeg vil gøre mit til at flere vælger den blå/grønne retning. For verdens skyld, og for din og min skyld, og ikke mindst for vore børns skyld.
Be the first to comment on "Rød leder med blå opbakning?"