Regeringen har for nylig annonceret planer om at erstatte mellem 10.000 og 99.000 offentligt ansatte med kunstig intelligens (AI). Det er en kontroversiel beslutning, som rejser en række spørgsmål om fremtiden for vores arbejdsmarked og kvaliteten af offentlige ydelser.

Personligt havde jeg håbet, at vi ville bruge AI som et værktøj til at øge produktiviteten og frigøre tid til kerneopgaver – ikke som en erstatning for tusindvis af dedikerede medarbejdere. For hvad sker der med den menneskelige dimension i eksempelvis socialrådgivning, plejesektoren eller undervisning? Kan vi virkelig erstatte empati og dømmekraft med algoritmer?

Hvis effektivisering er målet, hvorfor starter vi så ikke med at kigge på Folketinget? Jeg foreslår, at vi overvejer at udskifte mellem 100 og 150 af de 179 medlemmer med AI. Det kunne give os mere intelligent og sammenhængende ledelse af landet. AI kunne eliminere populistiske udsving, arbejde effektivt på tværs af partiskel og sikre, at beslutninger træffes baseret på data og langsigtet planlægning frem for kortsigtet politisk gevinst.

Selvfølgelig er der en vis ironi i forslaget. Men det sætter fokus på en vigtig pointe: Hvis vi skal omfavne AI, bør det være for at forbedre vores samfund – ikke blot for at spare penge. Vi skal turde tage en ærlig debat om, hvordan teknologien kan bruges til at styrke både den offentlige sektor og vores demokrati.

Lad os starte med at spørge: Hvordan sikrer vi, at AI bliver et værktøj for mennesker – ikke en erstatning?