Er Region Sjælland til for dig?

SEAS-NVE repræsentant

Region Sjællands slogan “Region Sjælland er til for dig”, fortæller historien om en region der er til for borgernes skyld. Jeg blev for nylig kontaktet af en familielæge. Han havde siddet i 40 minutter, og ringet til det ene og det andet sygehus, og den ene afdeling efter den anden. For at finde en læge der ville tage imod en akut patient. Tidligere sad der en praksiskonsulent, der hjalp de praktiserende læger. Men han er sparet væk, så nu skal de mange praktiserende læger selv finde vej til en læge der vil modtage en akut patient.

 

Det er min klare forventning at en sygehusafdeling, uanset hvor presset den er, tager sig tid til at tage imod en patient med f.eks. tegn på nyresvigt, når en praktiserende læge beder om det. Det er uanstændigt at en læge skal spilde 40 minutter i telefonen, medens en meget syg patient venter.

Denne læge gav til sidst op, og sendte patienten til skadestuen. Det er ineffektivt, og forkert brug af dyre ressourcer, når der allerede ligger en diagnose, og et behov for hurtig hjælp. Sloganet ”Region Sjælland er til for dig”, må også gælde de praktiserende læger der knokler for at holde os alle raske. På de 40 minutter lægen brugte, kunne han have behandlet 6-8 andre akutte patienter.

Jeg er ikke tilfreds med at dette tidsspilde kan forekomme. Og jeg vil tage det op hvis jeg kommer ind i regionsrådet. Men det kræver din stemme.

Stem personligt på nr. 14 på Venstres liste til regionsrådsvalget, 21 november.

Be the first to comment on "Er Region Sjælland til for dig?"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*


Visit Us On FacebookVisit Us On TwitterVisit Us On Google PlusVisit Us On YoutubeVisit Us On Linkedin