Kandidat til Kommunal- og Regionalvalget 2017

Timo Jensen, KV17 RV17Plakatbillede kandidat KV17 RV17 Timo Jensen

Mange spørger mig “hvorfor stiller du op til både byrådet og regionsrådet?”. Jeg svarer dem at jeg synes der mangler en sammenhæng mellem de regionale og de kommunale opgaver.

Jeg har før siddet i Regionsrådet i 8 år, og nu har jeg prøvet at sidde i Byrådet i snart 4 år. Jeg må bare konstatere at begge steder er det svært, hvis ikke umuligt, at få hinanden i tale, og de fælles opgaver. Al kommunikation er i hovedsagen overladt til embedsmænd (og -kvinder), og det er alene op til vores borgmester at tale politik med regionen. Vi er i Ringsted begavet med en ambitiøs og bredt vidende borgmester. Men vi har alle vore begrænsninger. Og hvor meget man end prøver, er det vist endnu ikke lykkedes nogen at være mere end et sted ad gangen.

Hvis vælgerne vil, så får jeg muligheden for at bringe Ringsted kommunalpolitik ind i regionsrådsarbejdet, og for at bringe regionspolitik ind i byrådsarbejdet. Ikke gennem oplæg der er formuleret og gennemarbejdet af dygtige embedsmænd. Men den rå politik, der hvor der bliver sagt hvad der menes, hvor der ikke er så meget mellem linierne om intentioner og god vilje. Men hvor vi taler om det mulige, og det umulige.

Ved at sidde i dels Venstres byrådsgruppe, og dels Venstres Regionsrådsgruppe, kan jeg sikre at vore behov bliver hørt. Det er dog ikke det samme som at der nødvednigvis bliver lyttet, eller at alle er enige i den politik vi drømmer om i Ringsted.

Når det er sagt, så er jeg meget opmærksom på at der ved dette valg, er rigtig mange der stiller op begge steder. Jeg tror ikke det kun er fordi det er svært at finde nogen der vil ofre tid og penge på valgkamp og den efterfølgende politik. Jeg tror der skyldes de samme årsager som jeg lister ovenfor, som min begrundelse for at stille op to steder. Indflydelse, og et forsøg på at sikre kommunal indflydelse på regionalpolitikken.

Med din hjælp kan det lykkes for Ringsted, igen at få et talerør i regionen. Og at få insiderviden i Kommunen.

Be the first to comment on "Kandidat til Kommunal- og Regionalvalget 2017"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*


Visit Us On FacebookVisit Us On TwitterVisit Us On Google PlusVisit Us On YoutubeVisit Us On Linkedin