Grundlovsdag 2017

Tale afholdt 05 jui 2017, Torvet i Ringsted

I dag fylder Grundloven 168 år. Der er nogen der hævder at Grundloven er ved at være gammel, og er begyndt at få rynker hist og pist. Det er jeg ikke enig i. Efter den sidste ansigtsløftning i 1953 er den efter min opfattelse i god form, og den er så godt lavet at den stadig er aktuel i dagens Danmark.

Grundloven er skrevet i årene efter anden verdenskrig, og derfor rummer den naturligvis mange paragraffer der skal sikre at vi ikke genoplever de indskrænkninger der fandt sted under besættelsen. Censur kan ”ingensinde på ny genindføres”, alle har lov at danne en forening med et lovligt formål

Det er Grundloven der slår fast at den personlige frihed er ukrænkelig. Det medfører at vi kan mene hvad vi vil, og vi kan tro hvad vi vil, og vi kan være den vi er, uden at komme i fængsel for det.

Det er Grundloven der sikrer at jeg i dag kan stå her og tale om de emner jeg synes er værd at tale om, og det er Grundloven der sikrer at jeg ikke kommer i fængsel for at være politiker for Venstre.

I det daglige tager vi disse goder for givet. Vi har levet på denne måde i så lang tid at vi tror det er den eneste måde samfundet kan fungere på. Men kig ud over verden, og det du vil hurtigt kunne finde flere lande, hvor man ikke kan støtte de politikere man synes bedst om, hvor det ikke er tilladt f.eks. at vise man er kristen, og hvor det at have en fremmed afstamning er ensbetydende med en status der bedst kan sammenlignes med det at være en slave.

Der findes lande hvor det at mødes i foreninger er helt utænkeligt, hvor et hemmeligt politi vil storme enhver forsamling, og smide folk i fængsel, somme tider i årevis, uden en rettergang.

I Danmark, og det meste af den vestlige verden, glemmer vi at det også kan ske for os igen. Men det kan ske igen. Det kan ske ved at vi bøjer fortolkningen af Grundloven for at tilfredsstille nogle voldelige ekstremister. Det kan ske ved at vi ændrer på fortolkningen af religionsfrihed, for at tilfredsstille nogle voldelige ekstremister. Det kan ske ved at vi alle bare stiltiende ser på, medens stramning af reglerne, udvidelse af overvågningen, og registreringen af afvigere, tager til.

Grundloven har kun værdi så længe vi har et flertal der værner om den. Hvad kan vi stille op, hvis nogen griber magten i Danmark, og ignorerer Grundloven? Hvis dommere, politi og militær frygter for deres liv, hvis ikke de følger magthavernes anvisninger? Vi har set det i Ukraine, vi har set det i Mellemøsten, og vi har ikke set det for sidste gang. Derfor skal vi sammen passe godt på Grundloven, vi skal benytte den til at slå ned på uretfærdighed, og til styrke fællesskabet. Vi skal bruge vore rettigheder til at råber op når vi ikke er enige i det der sker. Kun på den måde kan vi bevare vores dejlige Danmark!

 

I sidste uge kom jeg hjem efter to uger i USA. Jeg var på to studierejser med mit arbejde, og jeg fik mange indtryk af fremtiden med hjem. Det var grænseoverskridende det ene øjeblik at få indblik i den nyeste højteknologiske forskning, og det næste øjeblik at se de mange hjemløse der stod i kø udenfor frelsens hær, og røde Kors’ to herberger ved siden af det hotel jeg boede på. I USA mener nogen at det er deres grundlovssikrede rettighed, ikke at skulle betale til de der intet har. Velfærden for de fattigste afhænger af velgørenhed, og velvilje fra de der frivilligt betaler til driften af herbergerne.

Vore Grundlov sikrer at ingen danskere er tvunget til at leve på gaden. Der er et tilbud til alle. Måske ikke et tilbud man bryder sig om, men ikke desto mindre et tilbud. Grundloven sikrer at samfundet ikke falder fra hinanden på grund af ulighed. Det sikrer dog ikke imod at nogen taler problemerne op til at være større end de er, og dermed skaber uroligheder og utryghed. Men tager man ud i verden, selv de mest civiliserede steder, så vil man meget ofte opleve en meget større forskel på rig og fattig, end i Danmark. Og da sætter man for alvor pris på det samfund der bygger på den danske Grundlov.

 

Til november går Danmark til valg. Vi skal vælge nye byråd og nye regionsråd. Det er vores Grundlovssikrede ret at stemme til disse valg. Før Grundlovens indførelse kunne jeg som tjenestemand ikke modtage valg til et offentligt embede, uden godkendelse. Grundloven sikrer at det kan jeg i dag. Jeg benytter mig af denne ret, og stiller op til to valg i efteråret. Det ene som medlem af byrådet i Ringsted, det andet som medlem af regionsrådet for Region Sjælland.

Det er to vidt forskellige steder, og alligevel ens på så mange punkter. Kommunerne har ansvaret for alle de mest nære ting. Det sociale område, børnepasning, folkeskoler, ældrepleje, sundhed der ikke kræver indlæggelse, forsyningsvirksomhed, veje og mange andre spændende opgaver. Regionerne varetager de opgaver der bedst løses decentralt, og hvor kommunerne er for små til at løse opgaven. F.eks. sygehusdriften, regional udvikling, jordforurening og særlige institutioner for udsatte grupper.

I fordelingen af opgaverne er der mange sammenfald, og der er mange opgaver der skal løses i fællesskab. Før regionerne blev dannet i 2006, fyldte sundhedspolitik ikke meget hos mig. Jeg var en rask ung mand, jeg brugte ikke sundhedsvæsenet, og hvis jeg havde brug for det, ja så var det der bare.

I dag er jeg blevet klogere på sundhedsopgaven, og jeg er vel hvad man kalder en sundhedspolitiker. Jeg synes det er utroligt vigtigt at regioner og kommuner hele tiden øver sig på at blive endnu bedre til at samarbejde. Som skatteborgere skal vi ikke tænke over, eller mærke, at der er forskel på hvem der løser opgaven. Jeg har selv prøvet i amternes tid, at være klargjort til en operation i Næstved, jeg manglede kun at blive barberet på maven, og blive bedøvet, da det hele blev aflyst, fordi det amt jeg boede i dengang, ikke ville betale for operationen. De ville selv udføre den, og spare 3-4.000 kroner. Det kan ikke afvises at det samme sker i dag, både mellem regioner, men også mellem regioner og kommuner. Det er uacceptabelt, og det ikke ske.

Der tales meget om de to procent som regionener skal effektivisere for hvert år. Nogle siger der ikke er mere at komme efter, på de offentlige sygehuse. Det vil jeg nu mene der er. Meget ofte hører jeg om procedurer og arbejdsgange, der er alt andet end effektive. Borgere der sendes rundt mellem sygehuse, enten fordi der er mistillid til kollegernes arbejde, og forskellige prøver derfor skal laves om, eller fordi de indkaldes til undersøgelser selvom nogle af de læger der skal deltage i undersøgelsen, ikke arbejder på det tidspunkt man har indkaldt til. Der er alt for mange eksempler på læger der ikke lytter til patienten og hendes fortællinger, og derfor ikke får givet den rigtige behandling fra starten.

Det er alt sammen fejl der koster rigtig mange ressourcer både her og nu, men også på sigt. Tiden har længe været moden til at se patienter som kunder. Kunder med rettigheder, og kunder der har betalt for den behandling de får.

Når det er sagt, skal der også være plads til at rose de der kan finde ud af det. Der er afdelinger hvor personalet bærer kunderne igennem behandlingen, uden andre meromkostninger end en god planlægning, godt humør og en professionel tilgang til det arbejde man er ansat til at udføre.

I Ringsted kommune har vi i den nuværende valgperiode hævet budgettet for tilbygningen på Knud Lavard Centeret, fra 14 mio. kr. for to akutsengestuer til nu formentlig over 40 mio. kr. for et sundhedshus. Et sundhedshus hvor vi meget gerne ser de regionale aktiviteter i Ringsted, også placeres. Når Ringsted Sygehus lukkes helt ned, er der masser af lokale opgaver vi gerne ser løst i Sundhedshuset. Over 25.000 forskellige borgere besøger hvert år vores lokale sygehus for at på taget en blodprøve, for nu bare at tage et eksempel rigtig mange kan forholde sig til. Den opgave kan sagtens løses fra andre bygninger end sygehusets.

Sidst jeg sad i regionsrådet, var det planen at flytte disse opgaver fra sygehuset til et kommunalt sundhedshus. Flytningen af opgaverne skal på planen igen. Der skal fokus på at placere simple opgaver i kommunerne. Jeg vil benytte min grundlovssikrede ret til at gøre opmærksom på det, uanset om jeg bliver valgt til byrådet, regionsrådet, begge råd eller ingen af delene. Min stemme vejer mest hvis jeg bliver valgt begge steder, og jeg håber at i vil bruge jeres grundlovssikrede ret, til at hjælpe med at det sker.

Tak for ordet.

Be the first to comment on "Grundlovsdag 2017"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*


Visit Us On FacebookVisit Us On TwitterVisit Us On Google PlusVisit Us On YoutubeVisit Us On Linkedin